Indkøbskurv
0 vare(r) i alt 0,00
SØG EFTER PRODUKT
 

ATV til salg til børn og voksne - Pocketbikes og Dirtbikes

Hos Fedepriser kan du finde din næste billige ATV i mange forskellige modeller, størrelser og udgaver. Men hvordan er det nu lige med dette køretøj? Hvad står ATV for? Og hvad koster en ATV?
 
ATV er en forkortelse for all-terrain vehicle, hvilket dækker over en type køretøj, der egner sig godt til off-road kørsel. En ATV er derfor oplagt til dig, der elsker fart over feltet i forskelligt terræn og ønsker at have et anderledes køretøj stående i garagen.
Prisen på en ATV varierer meget alt efter hvilken model og udgave, du er på udkig efter. Er du f.eks. på jagt efter en billig ATV, som blot skal kunne klare en tur i skoven, vil en pocket bike/pocket dirtbike eller crosser ofte være et fint valg for dig. Her på siden kan du finde dem til priser mellem 2000 og 5000 kroner.
 
Kræver du noget mere af dit køretøj, har vi selvfølgelig også en ATV til salg til dine behov. I vores udvalg finder du både ATV til børn, til voksne, mini ATV, Buggys/UTVs, Quads og meget mere. Her starter priserne fra ca. 3000 kroner på de forskellige køretøjer.
Du kan købe din ATV her på vores hjemmeside, hvor du finder priser og tilbud på den off-road model, du drømmer om.

Billige ATV’ere til børn og voksne

Er du på udkig efter en billig ATV til dig eller dit barn, der kan sætte fart over feltet i al slags terræn, er du havnet det helt rigtige sted.
 
En ATV, hvis navn er en forkortelse for all-terrain vehicle, kan give dig, såvel som dine børn, actionpacked oplevelser og sjove udflugter. Som navnet indikerer, egner ATV’ere sig til off-road kørsel, hvilket kan føre til fede oplevelser med en masse fart for både store og små.
 
Vi handler både med benzin ATV’ere, elektriske ATV’ere og reservedele til børn og voksne i alle aldre. I vores sortiment kan du gå på jagt efter den optimale model og finde mange forskellige udgaver til billige priser.

Har dit barn krudt i bagdelen og elsker højt tempo, så kan en børne ATV være en fantastisk gave. I vores udvalg finder du den perfekte mini ATV til børn helt ned til 3-års alderen, som både fås som benzin ATV’er og elektriske ATV’er. De elektriske er særligt gode som begynder ATV’ere, og derfor finder du også mange børnemodeller i denne kategori. I vores udvalg kan du finde ATV’ere helt ned til 500 kroner for de mindste.

ATV til voksne kan ligeledes fås som ATV benzin og som elektriske køretøjer. Det er helt op til dig, hvad du fortrækker, da begge udgaver fungerer optimalt.
Udover de klassiske 6- eller 8-hjulede udgaver af køretøjet kan du også finde crossere, pocket bikes, quads, buggys og meget andet i vores udvalg. Drømmer du f.eks. om at eje den ultimative buggy Gokort, der kan trække to personer gennem al terræn, er dette også at finde i vores shop. Afhængigt af dine behov og ønsker til din ATV, er der altså mange muligheder for at finde det optimale køretøj for dig. 
 

Regler om ATV på offentlig vej, kørekort og indregistrering

Med et køb af en ATV følger en række regler angående brug og indregistrering, som naturligvis skal følges. En ATV har ofte mellem 4 og 8 hjul, og derfor klassificeres den som bil, hvilket medfører nogle særlige regler. Læs med her, hvor vi gør dig klogere på, hvordan du forholder dig til indregistrering, omklassificering samt offentligt brug af din ATV.

Regler for brug af en ATV offentligt

Dit ATV-køretøj vil blive klassificeret som bil af færdselsloven, hvorfor du kan bruge den offentligt. Din ATV kan desuden blive omklassificeret til traktor eller handicaphjælpemiddel, hvilket betyder, at reglerne for brug af køretøjet offentligt dog ændres.

Hvis din ATV klassificeres som bil, kan du bruge den offentligt, hvilket også betyder, at færdselsreglerne skal overholdes på med lige fod med biler. Derudover skal føreren af ATV’en ligeledes være i besiddelse af et kørekort, og du får en ATV med nummerplader.

Fedepriser sælger dog kun ATV’er til brug på privat grund, hvilket betyder, at de ikke kan indregistreres.

Indregistrering af ATV

Hvis din ATV skal klassificeres og registreres som en bil, kræver det, at køretøjet er EF-typegodkendt. Derudover kan ATV’en først blive godkendt, når den har været til syn, og her skal du medbringe ATV’ens EF-overensstemmelsescertifikat. Foruden overholdelse af færdselsregler og besiddelse af kørekort, gælder det også for en ATV klassificeret som bil, at man skal betale registreringsafgift.
Når køretøjet er indregistreret som bil, vil du have en ATV med plader, så det er tydeligt, at dit køretøj er EF-typegodkendt.
 
Tilhører ATV’en derimod en ejer eller bruger af en landsbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan man få sin ATV indregistreret som traktor fremfor bil. Omklassificeringen kan ske på baggrund af konkrete ansøgninger samt oplysninger om ATV’ens mærke, stelnummer og modelbetegnelse. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, hvis dit ATV-køretøj skal klassificeres som traktor. Betingelserne lyder blandt andet på, at ATV’en skal være forsynet med firehjulstræk, mindst tre fremadgående gear eller automatgear og meget andet.
 
Endelig kan din ATV indregistreres som et hjælpemiddel til handicap. Dette kan ske, hvis du har et handicap, og ATV’en kan hjælpe dig med transport i områder, hvor almindelige invalidkøretøjer ikke er tilstrækkelige. Dog må køretøjet ikke anvendes til normale byture, hvor andre invalidkøretøjer kan benyttes. ATV-køretøjet må altså udelukkende bruges ved kørsel på terræn i skoven, stranden, marker og lignende, hvor andet ikke er muligt. Hvis din ATV skal klassificeres som handicaphjælpemiddel, er der ligeledes en række betingelser, som skal være opfyldt. 

Brugte ATV’ere

Hvis man vil have god kvalitet til billige penge, må man nogle gange købe sit tøj, elektronik og interiør brugt. Det samme gælder for ATV’ere, som kan være dyre at købe fra ny. Derfor kan du med fordel tage et kig på diverse online handelsportaler, hvor privatpersoner smider annoncer op med deres brugte ATV-køretøjer. Hos Fedepriser sælger vi også nogle gange demomodeller og lettere brugte ATV’ere – så hold øje med vores webshop, hvis du vil finde et godt tilbud.
Der er helt klare fordele ved at gøre sig et genbrugskøb af en ATV, men der er altså også nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber dit køretøj brugt.

Fordele ved at købe en brugt ATV

Fordelen ved at købe dit ATV-køretøj brugt er rimelig indlysende – du kan nemlig spare penge. Men hvad koster en ATV, før det kan betale sig at tage chancen og købe brugt?
Hvis du har forelsket dig i en ATV i den dyre ende med en nypris på rigtig mange tusinde kroner, kan det i den grad betale sig at gøre et genbrugskøb. Du kan f.eks. spare mange penge ved køb af en brugt ATV 4x4, fordi en ATV med firehjulstræk ofte ligger i den dyre ende.
Derudover kan det betale sig særligt godt at købe brugt, hvis du drømmer om en ATV af et dyrt mærke og af meget høj kvalitet. Hvis dit barn ønsker sig en børne ATV, kan det desuden være en økonomisk smart løsning at købe et brugt køretøj, hvis du ikke er sikker på, at han/hun holder interessen.

Ulemper ved at købe brugt

Hvis du vælger at købe din ATV brugt, skal du altid være særligt opmærksom på, hvem du handler med, og hvad du egentlig køber. Det er særligt sandt når vi taler om de billigt producerede kina ATV'er, som der oftest kan findes brugt til salg på DBA eller Gul og Gratis. Du kan nemlig sagtens støde på en forhandler, som sælger en billig, kinaproduceret ATV, men det kan have konsekvenser fremadrettet at købe en sådan model. Med et billigt brugt produkt kan du nemlig vinke farvel til al form for support, hvis din ATV stopper med at virke eller går i stykker, samtidig kan det ofte være umuligt at få reservedele til dem.
Køber du dem hos en forhandler som ny, har du to års reklamationsret og kan få support til de problemer, der kan opstå.
 

ATV forhandlere og ATV mærker i Danmark

Når du skal købe dit ATV-køretøj, har du et hav af muligheder. I Danmark bliver der nemlig forhandlet mange mærker i forskellige kvaliteter og prisklasser. Du kan både finde mærkevarer som Honda, Kawasaki og Yamaha, men hvis du vil spare penge, er der også andre, mindre kendte mærker, der producerer fine ATV’ere til billigere priser.
Derudover findes der flere forskellige forhandlere af ATV i Danmark, og her vil vi tage et nærmere kig på de forskelliges udvalg af køretøjerne.

ATV mærkevarer af høj kvalitet

Der er ingen tvivl om, at pris og kvalitet hænger sammen, når det kommer til ATV’ere. Hvis du er villig til at betale et større beløb for dit køretøj, kan du derfor rette blikket mod danske forhandlere af mærkevarer. En ATV fra Yamaha, Polaris, Suzuki eller Hyosung er uden tvivl af høj kvalitet, men du finder også ATV forhandlere i Danmark såvel som i Tyskland, som har andre kvalitetsmærker i deres sortiment.
 
I Jylland finder du en forhandler som P. Lindberg, der forhandler Gepard til børn og Leopard til voksne. De fleste ATV-modeller fra Leopard ligger til en pris på 20.000-30.000 og opefter. Du får altså en god kvalitet, men betaler bestemt også for den.

Af andre mærkevarerforhandlere kan nævnes Rødkilde ATV, som holder til på Sydfyn. Rødkilde ATV forhandler SMC til børn og Honda ATV til voksne. Her finder du ATV’ere til voksne fra 30.000 kroner og børne ATV’er til en pris på knap 10.000 kroner og opefter. Her betaler du altså også en god portion penge, men får til gengæld en ATV af god kvalitet. 
 

Kinesisk producerede ATV´er - Kina ATV

Har du ikke i stand til at spendere 30.000+ kroner for dit ATV-køretøj, er der heldigvis også en masse andre, gode muligheder for dig. Din ATV behøver nemlig ikke at være af mærker som Honda eller Leopard for at fungere upåklageligt og være et godt produkt. Mærker som Nitro motors, Kazuma og Megaleg leverer nemlig gode, solide ATV-køretøjer, som du kan anskaffe dig til en overkommelig pris. Hos Fedepriser i Ikast forhandler vi primært kinaproducerede ATV’er, som ofte er 2-3 gange billigere end mærkevarerne.
 
Kvaliteten af en Kina ATV er langt bedre, end hvad der rygtes, og derfor får du altså meget for pengene, når du køber en kinaproduceret model. Kvaliteten er ringere end en Yamaha, men til fritidsbrug vil den ofte være ganske udemærket Fedepriser forhandler dog også reservedele til vores ATV’ere, hvorfor du kan få hjælp til det meste, hvis dit køretøj går i stykker eller stopper med at virke. Vi sælger dog langt flere nye ATV'er end reservedele, hvilket fortæller at det altså ikke står så galt til med Kina ATV'ers kvalitet, som deres rygte siger.

Vi forhandler ATV’ere fra Nitro motors, MCU sport, Megaleg, Azeno, Shineray m.fl. Vores priser på ATV’ere for voksne starter fra ca. 7.000 kroner, og du betaler altså langt mindre for dit køretøj, hvis du er villig til at droppe de kendte mærkevarer.