Whocopied.me protects this content
Indkøbskurv
0 vare(r) i alt 0,00
Indtast din søgning
 

Badebassin og tilbehør

Når det bliver varmt i løbet af den danske sommer, er det vigtigt at kunne slappe af uden at frygte overophedning - Det er her, hvor et badebassin kommer ind i billedet, fordi der er næppe noget mere afslappende end at kunne ligge i sin egen haves trygge rammer, mens man bliver kølet ned af vandet, som om man lå i en pool i sydens sol - Det er det bedste fra begge verdener!
Badebassinet er en af de mest almindelige genstande til at have det sjovt i sommerens varme, og her på siden har vi et stort udvalg af forskellige bassiner i alskens farver, former og størrelser – Derfor har vi forhåbentligt også et bassin, som passer til dine behov, uanset om du leder efter et soppebassin til de helt små, et mellemstort oppusteligt bassin til de lidt større eller en svømmepøl med metalramme til hele familien!


Udover swimmingpools kan du her på siden også finde et bredt udvalg af tilbehør til dit nye bassin. Du kan finde en masse oppustelige badedyr, hvis du synes, at børnene mangler noget at lege med i badebassinet.
Måske er der nogen i familien, som ikke svømmer så godt? I så fald kan vi anbefale vores badevinger.
Måske kan børnene godt lide at dykke? Jamen, så skal de da have et par dykkerbriller

Uanset hvad jeres behov er, så har vi et produkt der matcher. Så tag et kig rundt her på siden, og hvis du stadig har nogle spørgsmål, så kan du eventuelt læse længere nede på siden, hvor vi har forsøgt at uddybe de forskellige produkters egenskaber, formål osv.. Hvis du stadig står tilbage med spørgsmål, forespørgsler eller bare en lille undren, så kan du skrive til os på kundeservice@fedepriser.dk

NEDENFOR

Hvorfor skal du og din familie have et badebassin?
Et badebassin til haven er for mange en selvfølge i sommerens varme - Og med god grund, fordi der er næppe noget, som bedre kombinerer sjov til børnene/barnlige sjæle og afslapning for de voksne end en svømmepøl! Fordi mens børnene kan svømme rundt i de større bassiner, så kan de voksne i familien bare nyde solens varme stråler i det afkølende vand. Badebassinet er altså på mange måder jeres vej til idyl i baghaven.  
Det er derfor værd at bemærke, at når du køber et badebassin, så køber du det ikke bare til børnene - Du køber det til hele familien. Også dig selv. 
Derfor er badebassinet virkelig en investering i dig selv og din familie, da der er få ting, som kan give samme afslapning, sjov og fællesskab end et badebassin i jeres egen have. Børnenes og din sommerferie kommer til at føles som om I var ved en pool i det græske øhav, mens I bare ligger herhjemme i lille Danmark!

Her på siden kan du finde mange forskellige bassiner fra forskellige producenter, herunder anerkendte Bestway som altid er garant for god kvalitet og bassiner med lang levetid. Vi vil i de næste par afsnit forsøge at afdække forskellene på de forskellige modeller for at give et overblik over, hvilket bassin der bedst passer til netop dine/jeres behov. Du vil også kunne læse om vores store udvalg af tilbehør til badebassinet, så du kan blive klogere på, hvad du mangler i dit badebassin. 
Derudover kan du også læse om hvad der er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med at have et badebassin i haven, herunder vedligeholdelse, sikkerhed, reglerne omkring et havebassin, m.m..

Bassiner til de små
De helt små skal bestemt ikke snydes for at slappe af i noget afkølende vand i sommerens varme timer, bare fordi de måske hverken kan svømme eller bunde i de større bassiner. Til dem kan vi nemlig anbefale et soppebassin! Vi har her på siden et stort udvalg af soppebassiner, til de helt små (0-3 år) kan vi bl.a. anbefale vores 'Sea'-model (282 liter). Sea-modellen og andre modeller i den størrelse er optimale til, at de helt små kan finde glæden ved at lege i vandet i en tidlig alder uden at de på noget tidspunkt føler, at det bliver ubehageligt, eller at de ikke kan bunde. Derudover kan modellen danne ramme for mange forskellige lege, mens de små bliver kølet ned - Det er kun fantasien der sætter grænser!

Til de lidt større (3-6 år) kan vi anbefale vores 'Angry Birds' bassin (265 liter). Her er der tale om et bassin som i særdeleshed opfordrer til leg! Bassinet er produceret i en firkantet form, men er også med slangebøsse og to grise - Så telefonspillet 'Angry Birds' bliver nu til virkelighed! Børnene kan med dette bassin få mange timer til at gå med at forsøge at ramme de grønne grise ved hjælp af slangebøssen!

Skulle man alligevel have lyst til at tage de små over i et større bassin, kan vi anbefale en gummibåd til børnene (3-6 år). Med gummibåden åbner man pludselig for muligheden for, at de små kan være sammen med resten af familien i det 'store' bassin. Det er dog vigtigt at bemærke, at alle små børns færden i vand bør foregå under opsyn af en voksen - Dette kan du læse mere om længere nede!

Badebassiner til de store børn og voksne

Når det kommer til badebassiner til store børn og voksne har vi et meget stort og alsidigt udvalg. Derfor er det vigtigt at slå fast, hvem bassinet skal bruges af, og hvad det skal bruges til. 
Hvis du er på udkig efter et havebassin som udelukkende skal bruges af børn under 10 år, kan vi henvise til f.eks. 'Ocean'-bassinet (1612 liter). I den alder bør man altså gå efter et bassin, som kan rumme over 1000L vand før børnene i sandhed kan udfolde sig. Omvendt bør man, indtil børnene bliver ældre, sikre sig, at bassinet ikke er for højt, da det så kan gøre ind- og udstigning besværligt. Derfor vil en svømmepøl som Ocean-bassinet være oplagt, da det har en relativt stor vandkapacitet, mens det kun er 46 cm højt. Derudover er bassinet fremstillet i 0,40 mm tykke PVC vægge, hvilket gør det holdbart og stabilt, så man kan forvente, at det holder sommeren over!

Er man derimod ude efter et større bassin, kan vi henvise til vores mange modeller fra Bestway - Disse modeller kan overordnet set deles op i to grupper: Bassiner med topring og bassiner med metalramme. 
Bassinerne med topring vil typisk være billigere end dem med metalramme - også hvis de er i samme størrelse. De vil dog også være den smule mindre robuste, da metalrammen giver øget stabilitet. 
Udover at være billigere vil de oppustelige badebassiner også være meget nemme at sætte op, da man blot skal placere bassinet på et jævnt underlag, hvor der ikke er sten eller skarpe objekter (for at passe på poolens bund). Herefter puster man topringen op, og når det så er gjort, kan man bare fylde vand i, så bassinet langsomt kan hæve sig. Er man på udkig efter et af de mindre bassiner med topring kan vi anbefale denne model. Vil man derimod have et større bassin med topring kan vi anbefale denne model med filterpumpe

Bassinerne med metalramme er selvfølgelig lidt dyrere, men pengene vil som regel være godt givet ud, da metalrammen øger bassinets levetid og robusthed. 
Og selvom topringsmodellerne er en smule nemmere at sætte op end modellerne med metalramme, så skal man ikke frygte metalrammemodellerne. Disse er nemlig også praktiske og er både nemme at sætte op og tage ned. 
Er du på udkig efter et firkantet bassin kan vi anbefale denne model, men hvis du derimod er på udkig efter en luksuspool, som ikke bare er meget stor, men også har utroligt meget tilbehør, så kan vi anbefale vores topmodel fra Bestway, hvortil der både medfølger stige, som gør ind- og udstigning lettere, og filterpumpe, som gør rengøring lettere - mere om dette senere.   

Alle Bestway-modellerne, som vi fører, er produceret i et genialt materiale, som hedder 'Tritech'. Tritech er et armeret (altså forstærket) 3-lags materiale, som består af en polyesternetkerne, som ligger mellem to lag PVC-materiale. Denne kombination giver en tykkelse på 0,40-0,80 mm alt efter bassinets størrelse. Kombinationen giver også bassinets ydervægge en uovertruffen holdbarhed og er en af de primære årsager til, at vi stolt kan anbefale Bestways bassiner.  

Vedligeholdelse af dit havebassin og andre praktiske informationer
Når man har et badebassin stående frit i haven, så er der selvsagt også en række praktiske faktorer, som man skal tage højde for.
For det første bør man sikre sig, at ens bassin lever op til EU-direktiverne på området. Én af disse er, at hvis bassinet er tiltænkt børn på 3 år og nedefter, så skal bassinet være uden ftalater - Dette behøver du dog ikke bekymre dig om, hvis du køber dit badebassin hos os, da alle vores bassiner lever op til disse reglementer. 

For det andet bør du overveje, hvor meget vedligeholdelse du ønsker i forbindelse med dit bassin. Dette bliver især relevant, hvis du ønsker et stort bassin istedet for et soppebassin, da der i forbindelse med de større bassiner selvfølgelig vil følge mere rengøring. 
Såfremt du ikke selv ønsker at fjerne eventuelt skidt i din pool, kan vi anbefale at du overvejer et bassin med medfølgende filterpumpe. Filterpumpen fungerer på den måde, at den danner et lukket kredsløb. Pumpen vil nu løbende trække vand ud af bassinet og gennem filteret, som så vil fjerne eventuelle blade eller andet skidt. Vandet vil nu blive ført ud af pumpen ad den anden vej og så blive ført tilbage til poolen. Desto større bassinet er, desto stærkere bør pumpen være, så den kan holde bassinet helt rent. 
Udover pumpen har du også mulighed for at købe et bassin med dertilhørende underlag (gulvpressening) eller overdækning, til når bassinet ikke er i brug. Dette er blot endnu en ting, som vil gøre dit liv med bassin i haven nemmere, da man så vil kunne begrænse mængden af nedfald osv. når svømmepølen ikke er i brug. 
Til slut kan man i et stort bassin overveje hvorvidt man vil bruge klor for at holde vandet rent for bakterier, da en badebassin til haven hurtigt kan udvikle sig til en bakteriebombe af en anden verden. Faktisk foreslår teknologisk institut, at man bruger klor eller tømmer bassinet ofte, da man ellers risikerer sygdomme, hvis vandets PH-værdi ikke er rigtig. Du bør dog også være opmærksom på ikke at tilføre for meget klor til dit bassin, da du så risikerer hudirritationer. Derudover skal du være opmærksom på, at hvis du bruger klor til rensning af vandet, så skal bassinet ikke bare tømmes i din have af miljøhensyn - For mere information omkring dette, kan du kontakte din kommunes tekniske forvaltning. 

Tilbehør til badebassinet
Når du har købt et badebassin til haven, kan du måske tænke, at der mangler et eller andet. Det kan være et badedyr, så bassinet får noget mere liv i form af nogle tropiske dyr, f.eks. en giraf. Det kan måske være et par svømmebriller, så du eller dine børn kan dykke efter forskellige objekter i vandet. Eller også er det nogle badevinger, så de små eller dem, som måske svømmer dårligt, også kan have det sjovt i poolen. Der kan være mange ting, som gør bassinet lidt sjovere end vandet i sig selv er.  
Hvad end du måtte være på udkig, er vi sikre på, at du kan finde det du skal bruge her på siden, da vi, udover bassiner, også har et stort udvalg af tilbehør til badebassinerne, så du kan få alt hvad du skal bruge for at sikre en masse sjove timer i sommerens hede timer. 

Så kig rundt på siden, og så håber vi, at du kan finde hvad du skal bruge eller leder efter! 
Derudover håber vi også, at du har fået svar på dine spørgsmål, men skulle du stadig stå tilbage med et spørgsmål eller en vare, som du ikke lige har kunnet finde, så kan du skrive til vores kundeservice på kundeservice@fedepriser.dk, og så vil vi forsøge at give dig svar eller en løsning!

  • Alle produkter i Badebassin og tilbehør

  • 42 produkter
  • Sorter efter