Indkøbskurv
0 vare(r) i alt 0,00
Søg produkter ...
 

Gyngestativ

Herunder finder du vores store udvalg af gyngestativer i god kvalitet.

Et gyngestativ er noget, som stort set alle børn og barnlige sjæle kan og vil værdsætte. En gynge er også perfekt til de fleste haver, da de kan fås i alle mulige størrelser og former. Vi tilbyder altså en gynge (og et gyngestativ) til alle behov. Det gør vi, fordi vi ved hvor meget glæde et barn kan få ud af et gyngestativ - Og hvor mange timer de kan bruge under solens varme stråler, mens de gynger.

Mange forældre lader sig desværre skræmme af gyngestativer. De mener, at man skal være noget nær tømrer for at sætte dem op. Men bare rolig! Du behøver faktisk ikke de store evner for at kunne sætte et stativ ordentligt op. Her på siden kan du ikke kun finde vores store udvalg af stativer, men også tilbehør til gynger samt tips og tricks til opsætning og placering af stativet. Med andre ord har vi altså gjort det så let for dig, som vi overhovedet kan.

Alt dette kan du læse mere om under produkterne. Hvis du allerede ved hvad du leder efter, så kan du selvfølgelig også bare slå dig løs med at kigge vores udvalg igennem. Vi håber, at du finder hvad du leder efter. Skulle du alligevel mangle et produkt, så skal du ikke tøve med at skrive til vores kundeservice på kundeservice@fedepriser.dk. Så skal vi gøre vores ypperste for at finde lige nøjagtig dét, du leder efter.


De forskellige typer gyngestativ

Det siger sig selv, at der er mange typer og varianter af gynger. De bliver lavet i en masse forskellige materialer og i en bred vifte af former. Så hvordan vælger man, hvilket gyngestativ man gerne vil have? Der er en del at overveje, og vi vil forsøge at guide dig på rette vej i dette afsnit.

For det første bør du overveje hvor stort et stativ, du er på jagt efter. Hvis du har en mindre have, så giver et mindre stativ selvfølgelig god mening. Såfremt I har mulighed for at hænge en gynge op i et træ eller lignende, så kan vi anbefale noget så simpelt som en god, gammeldags trægynge. Med en sådan gynge får du et billigt alternativ, som ikke tager for meget plads i forhold til et helt stativ.

Hvis I derimod har god plads i haven, så vil vi varmt anbefale, at I køber et 'rigtigt' gyngestativ. Ønsker I at gå 'all-in', så er vores anbefaling dette gyngestativ med klatrevæg. Dette stativ er bygget i en stærkt trykimprægneret træramme, hvilket gør den meget holdbar. Det, kombineret med at der også er en sjov klatrevæg, betyder, at det er et rigtig godt stativ til børnene i hjemmet. Der er altså tale om klatrestativet til barnet, hvor det næstbedste bare ikke er godt nok.

Til sidst er der også sansegyngen, som i højere grad end de andre er en afslapningsgynge. Som navnet hentyder en smule til, er det en type gynge, som bedst egner sig, når man gerne vil slappe af.

Placeringen af stativet

Hvis I vælger at købe et gyngestativ og ikke bare en gynge til et træ, så bør I overveje placeringen af stativet. Som udgangspunkt anbefaler vi, at I placerer stativet et sted, hvor der er mindst 3 meter fri både foran og bagved stativet. Det er simpelthen for at undgå, at børn (eller voksne for den sags skyld) får en vildfaren gynge i hovedet. Sikkerhedsafstanden er selvfølgelig afhængigt af hvilket stativ I vælger. Des større stativ, des større friafstand for- og bagtil.

Dernæst bør I grundigt overveje underlaget ved stativet. En gynge i sig selv er jo ikke et decideret farligt legeudstyr. Men det kan det hurtigt blive, hvis stativet placeres oven på et hårdt underlag, såsom fliser eller tæt grus. Vores anbefaling vil altid være, at I sætter gyngestativet op på en blød græsplæne eller, at I køber en form for gummi- eller sandunderlag.

Dette er simpelthen for at undgå seriøse skader, hvis et barn skulle falde af gyngen eller lande skidt, når de uundgåeligt begynder at hoppe af gyngen.

Opsætning og montering af gyngestativet

De fleste af vores gyngestativer er forholdsvist lige til at sætte op. Med lidt tålmodighed vil vi vove at påstå, at alle kan sætte et stativ op. Det er forskelligt fra stativ til stativ og fra gynge til gynge, hvordan de skal stilles op. Nogle af dem skal graves ned, mens andre kan stå selv på et plant underlag. Fælles for dem alle er dog vores råd til, hvordan du sikrer dig, at stativet er sikkert at bruge.

For det første er det netop vigtigt, at I tjekker om stativet står solidt på underlaget. Stativet bør ikke rokke frem og tilbage, da der så er en risiko for at det vælter, hvilket kan gå grueligt galt. Dette tjekker I bare ved at stå og skubbe og hive i stativet med alle jeres kræfter - Det bør stativet kunne holde til.

For det andet bør I sikre jer, at de forskellige dele af gyngestativet er samlet ordentligt. Det kan virke basalt, men noget så simpelt som en efterspænding af alle skruerne, kan være forskellen på et stativ der styrter sammen og et stativ, som kan bruges i mange år fremover. Vi anbefaler desuden, at I engang imellem tjekker om skruer, bolte og lignende stadig er spændt ordentligt fast. Nogle gang kan de nemlig blive en smule løsere efterhånden, som stativet bruges af børn.

Hvis I vælger at købe et gyngestativ af træ, så bør I løbende kontrollere, at der ikke går råd i træet (som der kan med alle træprodukter). Dette kan også forebygges med blandt andet en overfladebehandling. Her er det dog også vigtigt at nævne, at hvis I vælger et gyngestativ med trykimprægneret træ, så vil risikoen for råd være mindre end ellers.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved alle typer af gynger. Fordelen ved et 'normalt' gyngestativ er altså, at enhver kan få en gynge i haven. Også selvom man ikke har et stærkt træ stående. Ulempen er (set i forhold til en gynge i et træ), at det åbenlyst fylder mere. Hvad der er rigtigt for jer, ved I bedst selv. Sansegyngen vil vi ikke umiddelbart anbefale til børn, som gerne vil have fart over feltet. De vil ofte føle, at den er lidt kedeligere end normale gynger. Vi håber, at vi har været behjælpelige. Derudover håber vi selvfølgelig, at I kan finde et gyngestativ her på siden, som falder I jeres smag.

  • Alle produkter i Gyngestativ

  • 19 produkter
  • Sorter efter