Indkøbskurv
0 vare(r) i alt 0,00
Søg produkter ...
 

Stand Up Paddleboard (SUP)

Herunder finder du vores udvalg af Stand Up Paddleboards.

SUP - Stand Up Paddleboard til børn og voksne

Et Stand Up Paddleboard, eller SUP board, som de også kaldes er blevet meget populært gennem de sidste par år. Og det forstår vi godt! Der er nemlig ikke en meget bedre fornemmelse end at padle rundt på en spejlblank vandoverflade under solens varme stråler i løbet af den danske sommer.

Den oplevelse mener vi, at alle bør opleve! Derfor kan vi stolt præsentere et stort sortiment af forskellige boards - Både hardboards og oppustelige modeller.
Hvis du ikke er helt sikker på forskellen mellem modeller eller hvad man egentlig skal have af udstyr, så frygt ej: Det kan du læse meget mere om længere nede på siden!


Hvad er Stand Up Paddleboard (SUP) egentlig?

SUP står for Stand Up Paddling. Det stammer fra Hawaii, og man kan lidt se det som værende en mere rolig form for surfing. Her er det nemlig ikke nødvendigt at finde store bølger - Tværtimod egner paddleboarding sig faktisk væsentligt bedre til det danske vejr og vand. Du får nemlig den klart bedste oplevelse ud af dit nye paddleboard, hvis du bruger det, når vandet er blikstille og solen står højt. Dermed ikke sagt at man ikke kan bruge boardet, hvis der ikke er vindstille. Det kræver blot, at man er lidt mere øvet.

Efter man blot har øvet sig i en times tid, så kan mange begynde at stå på boardet uden store problemer. Derfra er det bare at få nogle kilometer på vandet! Det er helt op til jer om I vil sejle hurtigt, langsomt, langt eller kort. Der er nemlig boards, som egner sig særligt godt til langsommere sejlads og andre, som er bedre til hurtig sejlads. Alt dette og meget mere kan du læse om I de efterfølgende afsnit.

De forskellige typer af paddleboards

Det skønne ved SUP er, at det er for (næsten) alle. Det er det, fordi man kan gøre det i sit eget tempo og så meget som man har lyst til. Afhængigt af hvor dygtig man er, kan et stand up paddleboard nemlig anvendes i alt fra store bølger til helt stille vandoverflader. Men hvordan vælger man så egentlig hvilket board man skal have? Det kommer som sagt an på præference, men vi vil gerne hjælpe jer på vej mod et første board, som I bliver glade for.

Man kan både få boards i carbon og boards som er oppustelige. Forskellen er selvfølgelig, at de oppustelige boards vil være mere praktiske for de fleste, mens carbonboards som regel er mere hårdføre.
Derudover kan man få tre forskellige typer af boards: Allround, Race og Surf. Vi vil her gennemgå de tre forskellige typer, for at hjælpe dig på vej mod det rigtige valg til netop DINE behov.

Allround board

Denne type er hvad de fleste mener, når de siger et "normalt" paddleboard.

Et allround board er, som navnet indikerer, et board som kan lidt af det hele, men ikke er specialiseret i noget. Denne type board er typisk bredere, tykkere og længere end Surf-modellerne og kortere end Race-modellerne. Langt de fleste boards, som vi sælger, er, hvad vi vil kalde 'Allround' boards, da de egner sig rigtig godt til langt de fleste personers behov. På grund af alsidigheden og størrelsen kan allround-typen også anvendes uanset forholdene. Derfor er du ikke ligeså afhængig af om der enten er bølger eller blikstille.

Især bredden på denne type gør, at den er meget populær. Et bredere board vil nemlig også være nemmere for begyndere at bruge, da de er meget stabile.
Så hvis I er på udkig efter jeres første paddleboard, så kan vi særligt godt anbefale, at I leder efter et allround board. Her tror vi nemlig, at I vil få den bedste oplevelse og introduktion til stand up paddleboarding.

Race board

Race boards egner sig særligt godt til, når der ikke er specielt mange/store bølger. De er almindeligvis længere end allround boards og har en mere spids næse, så de nemmere 'skærer' gennem vandet. Denne spidse næse gør også, at man let kan manøvrere rundt, hvorfor modellerne her egner sig godt til dem, som gerne vil padle hurtigt.

Vi anbefaler dog ikke denne type til nybegyndere, da de ofte vil være sværere at stå på en allround-modellerne. Modellerne her egner sig derimod rigtig godt til øvede (eller meget tålmodige begyndere), som gerne vil kunne opnå høj fart uden store problemer.

Surf board

Modeller af denne type er typisk kortere og smallere, hvilket gør, at man nemmere kan manøvrere boardet rundt når man er på og i bølger - Deraf navnet. Spidsen af boardet er også meget snæver, og så vil man vil de fleste surf-modeller opleve, at der er et lille løft ved spidsen. Dette gøres for, at boardet får mere "spring".

Surf boards er nogle af de sværeste at manøvrere, hvorfor vi ikke vil anbefale dem til nybegyndere, som ikke har en meget lang tålmodighed eller stor lyst til at surfe. Til gengæld kan vi netop anbefale denne type til jer, som altid har drømt om at 'fange en bølge'. Den umiddelbare ulempe ved dette er dog, at man kan være forholdsvist afhængig af vejrforholdene. Der skal trods alt helst være bølger før denne type kommer til sin ret.

Fast eller oppusteligt SUP?

Vi har allerede været inde på, at man kan få stand up paddleboards som er oppusteligt og som er faste. De faste er også hvad vi kalder "hardboards". Det er især de oppustelige paddleboards, som har en stor del af skylden for, at SUP er så udbredt, som det er nu til dags. Disse er nemlig væsentligt mere praktiske end hardboards, da man selvsagt kan have dem i bagagerummet i bilen på vej ud mod kysten. Og man kan stille dem i hjørnet af garagen, når man er hjemme.

Her er hardboards lidt mindre praktiske, da de har samme form hele tiden. De kræver mere plads i forhold til både transport og opbevaring. Men til gengæld er de generelt bedre end oppustelige boards. Det er derfor op til jer at vurdere om I vil have et stand up paddleboard, som er af højere kvalitet. Eller et board som er mere praktisk.

Køb jeres udendørs udstyr hos os!

SUP er ikke det eneste udendørs legetøj, som I kan finde hos os. Vi har nemlig et bredt udvalg af udendørs ting. Til børnene kan vi f.eks. varmt anbefale en trampolin til sommerens timer. Til de voksne kunne et drivhus måske være en idé!

Uanset hvad I ender med at købe, så tøv ikke med at skrive til vores kundeservice på kundeservice@fedepriser.dk. Her står vi klar til at besvare jeres spørgsmål eller undren hurtigst muligt!

  • Alle produkter i Stand Up Paddleboard (SUP)

  • 7 produkter
  • Sorter efter